Arkiv | Renovering RSS for this section

Gasfyr udkonkurrerer varmepumper

Den tunge investering betyder stadig mere end den dårlige samvittighed over for vores klima. Er det måske en helt ny tankegang der skal til på Christiansborg, for at fremme varmepumperne yderligere?

Nedenstående fra: http://www.installator.dk/gasfyr-udkonkurrerer-varmepumper?utm_source=Apsis&utm_medium=Email&utm_content=Link&utm_campaign=Nyhedsbrev

Gasfyr udkonkurrerer varmepumper

Stik mod alle klimamål vælger danskerne et nyt naturgasfyr i stedet for en varmepumpe, når det gamle fyr skal skrottes. Varmepumperne er for dyre, lyder det fra Energitjenesten.

|25.11.13|Af Lasse Andersen|la@horisontgruppen.dk
ENERGIUdskiftning af individuelle gasfyr med varmepumper går rigtig langsomt. Forbrugerne fravælger ofte varmepumper, fordi de er meget dyre. I stedet vælger de et nyt kondenserende og langt billigere gasfyr.

Læs også: Energitjenesten opfordrer til at droppe oliefyret

Det vurderer energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten overfor ing.dk. Energitjenesten har siden 1996 rådgivet mange tusinde forbrugere i hele landet, blandt andet om, hvad de skal gøre, når deres naturgas- eller oliefyr er ved at være udtjent:

”Når folk hører, at et luft-til-vand-varmepumpeanlæg koster omkring 100.000 kroner, og vi regner os frem til tilbagebetalingstider på 15-18 år for denne ekstra-investering – ja, så vælger de allerfleste at købe en ny gaskedel til bare 40.000 kroner”, siger han til ing.dk.

Svært at nå klimamål
Christian Oxenvad gør opmærksom på, at det kan blive svært at nå Danmarks ambitiøse klimamål, hvis danskerne bliver ved at vælge naturgasfyr.”

Hvis tendensen fortsætter, og mange køber en ny gaskedel med en levetid på op til 20 år i stedet for at skifte til en varmepumpe, så vil det blive rigtig svært at nå regeringens mål om at få udfaset de fossile brændsler i el-og varmeforsyningen inden 2035,” siger Christian Oxenvad til ing.dk.

I dag er der 423.000 gasfyr og omkring 60.000 jordvarme- eller luft-vand-varmepumper i Danmark.

-LA

Reklamer

Fastlæggelse af personbelastning i undervisningslokaler?

Arbejdstilsynet er de senere år begyndt at interesserer sig for indeklimaet på de danske folkeskoler. Ikke på grund af at eleverne kan få en bedrer indlæring hvis indeklimaet forbedres, men på grund af at et undervisningslokale kan opfattes som en fast arbejdsplads for de 1 til 2 lærer, der opholder sig lokalerne.

Arbejdstilsynet har på flere skoler givet påbud om at forbedrer indeklimaet. Påbuddene gives ud fra en helhedsvurdering gående på, at der ikke kan opnås en tilfredsstillende indeklimakvalitet ved manuel udluftning via vinduerne.

Det dårlige indeklima er konstateret ud fra en løs registrering i lokalerne hvor elevantallet, brugstid samt en følelse af luften i det enkelte lokale som f. eks. “Luften virkede brugt og lidt varm”, er taget i betragtning. Desuden forholder Arbejdstilsynet sig til hvor stor et volumen pr. person der er i det enkelte lokal. I påbuddene henvises til følgende: “Jf. Arbejdstilsynets praksis skal der være mindst 12 m³ luftrum pr. person. Hvis der er truffet effektive foranstaltninger til luftfornyelse, fx mekanisk ventilation, kan det accepteres, at størrelsen af luftrummet nedsættes, dog aldrig til under 8 m³ pr. beskæftiget. Hvis der opholder sig andre end de beskæftigede i rummet er det Arbejdstilsynets praksis at kræve en forholdsmæssig forøgelse af luftrummet.” Det vil sige, at der ikke en gang er foretaget en dissideret måling på luftkvaliteten, men at det bare er en fornemmelse af lokalerne som påbuddene er givet ud fra.

Bevares, vi skal for vores børns skyld (og da også lærerne) have et godt indeklima på skolerne, men virker det ikke som et lidt tyndt grundlag at give påbud ud fra?

Det undrer mig at Arbejdstilsynet ikke forholder sig til Bygningsreglementet, der i undervisningslokaler konkret siger: ”det skal sikres at CO2 indholdet i indeluften ikke i længere perioder må overstiger 0,1 pct. CO2. Det er jo netop dette krav, at ventileringen af lokalerne fastsættes ud fra. Her er der givet et konkret krav som skal overholds. Okay, ”længere perioder” kan selvfølgelig altid diskuteres, men CO2 er dog målbart.

Ved dimensionering af ventilationsanlæg i undervisningslokaler tages netop udgangspunkt i BR10 kap. 6.3.1.3 stk. 2, hvor der stilles krav om, at der ved ventilation i undervisningslokaler, skal ventileres så CO2-indholdet i luften ikke overstiger 0,1 pct. i længere perioder. Derfor afhænger den dimensionerende luftmængde af antallet af personer i lokalerne.

Der er jf. Bygningsreglement, vejledninger, normer og Arbejdstilsynet forskellig opfattelse hvilke dimensioneringskriterier, der skal benyttes i forhold til bestemmelse af personbelastningen i et undervisningslokale.

Nedenfor er angivet en listet med de forskellige personbelastninger, som der kan benyttes som dimensioneringskriterier:

Arbejdstilsynets:

Jf. At-vejledning A.1.11: Arbejdsrum på faste arbejdssteder, stk. 3, er følgende opstillet: ”Hvis der er truffet effektive foranstaltninger til luftfornyelse, fx mekanisk ventilation, kan det accepteres, at størrelsen af luftrummet nedsættes, dog aldrig til under 8 m3 pr. person.”

Bygningsreglement 2010:

Jf. kap. 3.4.2 stk. 2 ” Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres effektiv ventilation, have et rumindhold på mindst 6 m3 pr. person”

Godt skolebyggeri, Branchevejledning:

Anbefaler jf. s. 32 ”Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres effektiv ventilation, have et rumindhold på mindst 6 m3 pr. person.” der stammer fra BR07 kap. 3.4.2.

I øvrigt henvises til DS 447 Norm for mekanisk ventilationsanlæg, der henviser til DS 1752 Ventilation i bygninger – Projekteringskriterier for indeklimaet.

DS 1752, Ventilation i bygninger – Projekteringskriterier for indeklimaet:

Jf. kap. 6 tabel 6: Personbelastning i klasseværelser 0,5 person/m² gulv.

DS/EN 15251, Indput-parametre til indeklimaet ved design og bestemmelse af bygningers energimæssige ydeevne vedrørende indendørs luftkvalitet, termisk miljø, belysning og akustik:

Jf. Annex B, tabel B.2: Personbelastning i klasseværelser 0,5 person/m² gulv.

 

Da de fysiske rammer i undervisningslokalerne er givet på forhånd, når en skole skal have forbedret indeklimaet, kan personbelastningerne i de enkelte undervisningslokaler findes jf. ovenstående.

For at tydeliggøre hvad de forskellige krav, vejledninger og anbefalinger betyder for antallet af personer i en klasse, tages udgangspunkt i en klasse på 60 m² med en loftshøjde på 2,5 m.

Krav

Antal pers.

AT-vejledning A1.11:

18,75

BR10

25

Godt skolebyggeri / BR07

25

DS 1752

30

DS/EN 15251

30

Som det ses af ovenstående har de forskellige krav og vejledningsværdier stor indflydelse på antallet af personer i lokalerne, og dermed også stor indflydelse på størrelsen af ventilationsanlæggene.

Som udgangspunkt benytter jeg normernes krav, der giver den største personbelastning, for at være på den sikre side med hensyn til luftkvaliteten. Samtidig bliver jeg dog nød til at informerer skolerne om, at de fortsat kan få påbud fra Arbejdstilsynet. Ikke på grund at dårlig luftkvalitet, men på grund af for mange personer i lokalet. Efterhånden er det blevet normal praksis at kommunerne kører med en maksimal klassekoefficient på 28 elever og 2 lærer. Det stemmer meget godt overens med normernes krav, men er langt over kravene fra Arbejdstilsynet og reglementets krav.

Dermed fremkommer en helt ny diskussion. Det er måske ikke et spørgsmål om at få etableret mekanisk ventilation i undervisningslokalerne for at få indeklimaet forbedret, men et spørgsmål om at få lokalerne udvidet eller få nedbragt klassekoefficienterne. I kommunernes budgetter afsættes store summer til forbedring af indeklimaet, men skal undervisningslokalerne udvides med ca. 50 % bliver det helt andre budgetter der skal tales om.

Det virker urealistisk at have lokaler der overholder Arbejdstilsynets krav, men under alle omstændigheder er der en principiel diskussion og beslutning, som skal tages i alle landets kommuner sammen med Arbejdstilsynet.

Genbrug varmen fra damp og mados

Ved installering af et mekanisk ventilationsanlæg spares “massere” af penge jf. Teknologisk Institut og Go’ Energi.

http://www.mestertidende.dk/artikel/VisArtikel.aspx?SiteID=MT&Lopenr=120706021

Der kan jf. beregningerne spares omkring 4.000,- hvert år i en bolig på 140 kvm. Hvis der løsligt regnes efter skal det virkelig være godt hvis det skal kunne lade sig gøre. Det forudsætter mindst, at du lufter ud ved at åbne vindueren svarende til et luftskifte på ½ gang i timen set over et helt døgn samt benytter emhætten ofte. Desuden forudsætter det at der er en høj pris på varmeforsyningen. Det virker heller ikke til, at der er taget stilling til infiltrationen gennem utætheder i klimaskærmen. Den vil jo fortsat være tilstede selv om der etableres mekanisk ventilation.

Det virker ellers skræmmende at det i Mestertidende omtales som værende “En hidtil lidt overset metode til at spare på energien”. Jeg mener jo, at der både i BR10 og øvrige medier er blevet lagt meget op til at der etableres mekanisk ventilation i stedet for naturlig.

%d bloggers like this: